Hold – Sommer 2025

Hundetræningen 2025

Mødested på træningspladsen Nyborgvej 19, 5750 Ringe

Tilmelding er ikke nødvendig, du møder bare op på træningspladsen den 6 august 2025.

 

Lydighedstræning for hvalpe (op til ca. 6 måneder).
Pris 650,- kr.

Kurset bygger på positiv indlæring.
Træning med venlighed, små krav og mange gode belønninger, giver dig en hund, der lystrer med glæde.

Det er vigtigt, at du begynder så tidligt som muligt at arbejde med din hund, så I får en god start på jeres samvær.
Under hvalpetræningen får du mulighed for at lære din hund grundlæggende lydighed. Desuden får du råd og vejledning i, hvordan du gennem træning opnår at få en god og kontaktsøgende jagthund.

På hvalpeholdet arbejdes der blandt andet med:

  • Socialt samvær, herunder kontakt til andre hunde og mennesker
  • Indkald, sit/dæk
  • Lineføring
  • Kontaktøvelser
  • Introduktion til apportering



Apporteringstræning (Voksne hunde, Lydighedsprøve skal være bestået)
Pris 650,- kr.

Kom og få styr på apporteringen.
Her arbejder vi videre med hunde, som har gennemgået og bestået lydighedskurset. Har du ikke bestået lydighedsprøven, så er du velkommen til at kontakte os, da vi så vil lave en ekstra prøve for dig. 
Alle hunde er naturligvis velkomne, uanset alder og race.
Vi starter op helt fra bunden, så alle hunde kan være med. Har du og din hund allerede styr på grundprincipperne, så vil der være mulighed for at træne mere intensivt også.

På apporteringsholdet arbejdes der blandt andet med:

  • Apportering af dummy
  • Apportering af vildt
  • Afleveringer
  • Ro på post
  • Søg
  • Introduktion til dirigering

Formålet med kurset er at gøre din hund klar til jagt, dvs. at den kan udføre en apportering der lever op til lovkravet der siger:  “Det et lovkrav, at der skal medbringes en egnet, apporterende hund i forbindelse med jagt på småvildt med haglvåben”



Træningsdatoer:

Onsdag den 6 august kl. 18:30 – Indskrivning og træning
Onsdag den 13 august kl. 1830
Onsdag den 20 august kl. 1830
Onsdag den 27 august kl. 1830
Onsdag den 3 september kl. 1830
Onsdag den 10 september kl. 1830
Onsdag den 17 september kl. 1830
Onsdag den 24 september kl. 1830
Lørdag den 27 september kl. 10:00 – afslutning og prøve, samt spisning.

Der trænes på træningspladsen i Ringe.

Ved spørgsmål kan der ringes til: 
Hanskristian:    2232 5085
Per Jacobsen:  2621 0956

Vores trænings plads

Nyborgvej 19,  5750 Ringe.

Klik her for krak kort